Velkommen til ordensreglerne


Det er ikke fordi denne hjemmeside skal være kørt af en regelrytter, eller fordi der skal være en masse af dem. Mange af dem siger sig selv. Men nu nævner jeg dem for den god ordens skyld, så vi alle ved hvor vi står. På den måde undgår vi også misforståelser og uorden. Smile
Der er ingen aldersgrænse for hjemmesiden, så opfør jer pænt og som forbilleder, og opret tråde alle kan holde til at læse.

Opførsel:
- Det er forventet at alle der er på siden opfører sig pænt og respektfuldt over for hinanden. Mit ønske er at skabe et åbent miljø, hvor alle uanset tilhørsforhold kan føle sig hjemme, og hvor nye som gamle kan stille spørgsmål og dele ud af deres viden og gøren.
Skulle du komme forbi en tråd, som du personligt ikke er enig i, har vi altid valget til at ignorere den og gå videre. Skulle nogen skrive om et emne, du finder direkte skadeligt, kan du enten skrive konstruktivt til vedkommende, eller skrive til Admin.
Husk at online kommunikation er fuld af misforståelser. Overvej dine ord og formuleringer, og overvej hvad modparten har ment med deres besked - eller spørg om en uddybelse.

Oprettelse af tråde:
- Alle må oprette en tråd, og kan selv vælge om de vil være anonyme.
Intet er for stort eller småt til blive delt, eller spurgt ind til.

Anonymisering:
- Alle der opretter sig, vælger selv deres brugernavn. Det står jer frit for at vælge det navn i ønsker, om I så bruger jeres fornavn, kaldenavn eller et anonymiseret navn. Jeg er klar over at for nogle kan det være grænseoverskridende at deltage i et forum, eller om spiritualitet, og ønsker at holde deres interesse skjult. Visse spørgsmål kan også virke "farlige" at stille. Her har vi plads til det hele. Så hvis du er stille eller bare gerne vil kigge lidt med, så er der også plads til det. Der er ingen krav om aktivitet.

Medlemskab på hjemmesiden:
- Alle kan være medlemmer. Der er ingen krav. Det kan være en god måde at følge med i tråde på siden, da der sendes en mail til dig når de besvares. Det kan også være en måde at støtte siden og hjælpe til.
I er også velkommen til bare at være gæster. Der er hverken ekstra fordele eller ulemper ved begge dele.

Sletning af tråde/indlæg:
- Jeg vil kun slette, hvis tråden eller indlæggene er betydeligt uetiske eller opildner til noget dårligt. Generelt vil jeg hellere lukke en tråd eller skrive til jer om hvorfor det er uønsket. På den måde kan andre også lære af det, og se hvorfor det måske er uønsket. Husk på der ingen aldersgrænse er til hjemmesiden, så opret tråde der kan tilgås af alle.
Af eksempler på uønsket indhold kan nævnes:
Pornografisk indhold
Udnyttelse af sårbare
Blodige/voldlige beskrivelser, billeder, videoer, m.m.
Ekstremistisk indhold, der opildner til vold og dårlig adfærd


Fred og kærlighed til jer alle.